Det er jo et nyt år. Jeg er blevet et år ældre, og det kan man jo godt komme til at grine-græde lidt stresset over.. Det har jeg nu ikke lige haft brug for. Men da jeg i mandags stod i Fakta, i noget meget ugyggeligt og skarpt lys, sagde J, at jeg jo fakisk havde en del smilerynker der krøllede ved øjenkrogene.. Jeg tænkte, at jeg aldrig havde hørt noget så fornærmende, afleveret så mildt og med en så fin barnlig naivitet. MEN, så var det pludselig som om, at jeg med et trylleslag, fik så rigeligt tid til at grine-græde på en stresset måde. Jeg sagde, at jeg ville smadre ham, og slog ham lidt på jakken..Og så tog vi hjem.. Men vores indkøbs – og øjen poser..
Jeg ønsker mig forresten masser af luksus og masser af lykke og masser af dyner her i 2010. Noget der kan gøre mig rigtig lykkelig, er nemlig, når jeg har husket at lægge mine dyner helt op af radiatoren, så de er temmeligt varme, når jeg skal sove. Og jeg bliver også ret glad, når jeg vågner, og ikke behøver at stå op. Jeg magter så lidt, den elendige fornemmelse, der rammer en, når man åbner øjnene, og kan høre ens vækkeur ringe. Ingen ved hvor natten blev af, hvad der så at sige gik galt for ens tidsfornemmelse. Jeg har prøvet det et par gange, og kan godt komme med et par gode foreslag, men den virkelige forklaring kender jeg ikke. Det er så godt jeg arbejder om aftenen. For så slipper man for at tænke over den slags.
Jeg elsker desuden ros. Og da jeg ikke kan få nok, vil jeg i det nye år, også selv begynde at rose. Mig selv. Sole mig i søde ord – dagen lang, uge efter uge, igen og igen. Og samtidig minde mig selv om, at det hele nok skal gå. Fremad.
